Vi var en lille familie, 2 voksne, samt en datter på 13. Vi havde 14 dages ferie i Lido di Jesolo. vi valgte at bo på to forskellige hoteller i løbet af de 14 dage, i hver sin ende af Jesolo. Første hotel var Jet Hotel. Vi ankom efter en laaaang tog tur fra Danmark til Jet hotel. Vi blev straks mødt af søde receptionister, der hørte rengøringspersonalet, om vi kunne få vores hotel værelse, før tid - INGEN problem!! Herefter havde vi en skøn uge i Jet Hotel. Dejligt man kan låne cykler til fri afbenyttelse. En fin pool, måske ikke verdens bedste til helt små børn, men fin til vores behov. Hotel Jet ligger lige ud til hovedgaden, og ikke mange minutters gang ned til deres eget strandområde med tilhørende parasoller og liggestole - som var med i prisen. Morgenmaden var rigtig fin - og man fik et indtryk, at det var et rigtigt familie drevet hotel, der ikke er så stort. Tror det var den kvindelige hotelejer, der gik rundt og snakkede med gæsterne hver morgen, og virkede til at sætte en ære i, at alt forløb til gæsternes tilfredshed. Vi spiste kun morgenmad på hotellet, så kan ikke udtale os om hvordan maden ellers er på Hotel Jet - Men alt i alt et fint hotel, med et rigtigt sødt personale.